I en tid med stigende mangel på arbejdskraft i sundhedsvæsenet, hvor sengeafsnit lukkes og ventelisterne vokser, er det afgørende nødvendigt, at Danmark lykkes med at realisere potentialerne i digital sundhed.  

Potentialerne er store, men det kræver, at vi får den digitale sundhed velintegreret i sundhedsvæsenet og brugt som et middel til bedre og sammenhængende borger- og patientforløb. Vi kan aflaste et hårdt presset personale, binde sundhedsvæsenet sammen og udligne geografisk ulighed. I Robusthedskommissionens anbefalinger omhandler 3 ud af 20 også direkte digital sundhed, herunder et ”digital og teknologisk først”-princip. 

I Danmark investeres massivt i udvikling af teknologi, men alt for lidt bliver implementeret og udbredt til gavn for borgere og sundhedspersonale i hele landet. Dette er velkendt.  

Vi har i Health Tech Hub Copenhagen og Tænketanken Mandag Morgen siden starten af året kortlagt barrierer og strukturelle løsningsforslag til, hvordan Danmark får skabt et mere sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen ved hjælp af digital sundhed. Kortlægningen har bestået i samtaler med 53 dygtige og erfarne ledere og eksperter på området, samt gennemgang af analyser og rapporter. 

Barrierer er der desværre rigeligt af 

Ofte er der tale om strukturer, der hæmmer vores sundhedsfaglige personale i at udnytte mulighederne i digital sundhed, selvom de gerne vil.  

Det handler om forskellig indretning af arbejdsgange og dokumentationspraksisser på tværs af organisationer, og om forskellig rangering af behov og prioritering. Det handler om rivalisering imellem ledere. Det handler om finansierings- og incitamentssystemer, som belønner udviklingsprojekter og forskningspublikationer i højere grad end genanvendelse af andres gode løsninger. Det handler om 1-årig og sektoropdelt budgetlægning. Det handler om forskellige juridiske fortolkninger, hvor ”godkendt” ét sted kan være ”ulovligt” et andet. Det handler om et fragmenteret IT-landskab, hvor systemerne ikke er tilstrækkeligt bundet sammen indbyrdes eller på tværs af sektorgrænser. Det handler om sundhedspersonale, som har arvet et forbehold for digital forandring, fordi det næsten altid har været med fokus på besparelser.  

Fremtidens sundhedsvæsen er ikke bygget med flere mursten 

Den gode nyhed er, at vi ikke har fundet barrierer, som er uoverkommelige.  

Det bliver dog ikke nemt. Ikke alle barrierer kan overkommes med struktur og organisering, men en del kan. Sundhedsstrukturkommissionen har nu årtiets mulighed for at se på sundhedsvæsenet med friske øjne, hvilket vores analyse bakker op om det tvingende behov for. Samtidig er det vigtigt, at vi bygger en struktur til fremtidens sundhedsvæsen og ikke alene til nutidens, så vi ikke behøver en ny kommission og reform igen om 5 år.  

Fremtidens sundhedsvæsen er ikke bygget med flere mursten, men med mere behandling i eget hjem og med sammenhængende borger- og patientforløb, hvor digital sundhed spiller en afgørende rolle.  

Kan geografisk ulighed afhjælpes med telemedicinske centre, som hjælper borgeren i yderkommunen på lige fod med den i storbyen, frem for at lokke eller tvinge læger modvilligt? Kan vores unge mennesker med påbegyndende angst hjælpes med digitale selvhjælpssundhedsløsninger, så tilstanden ikke forværres på de lange ventelister? Kunne dokumentation automatiseres med sensorer og stemmegenkendelse, så sundhedspersonalet kan have øjenkontakt med patienterne? Kan den digitale sundhedsløsning, som udvikles på et universitetshospital i dag, komme ud og hjælpe patienter på hospitaler med færre budgetmidler i morgen?  

Det kræver indsigt, fremsyn og mod at tænke sundhedsvæsenets struktur og fremtidens behandling grundlæggende anderledes end blot at flytte rundt på det, vi allerede kender i dag. Potentialet i digital sundhed er ikke løst med flere hjemmesider, koordineringsfora eller strategidokumenter. Det er ikke nok denne gang. Vi skal gentænke sundhedsvæsenet og dets opgaveløsning, og vi skal udnytte fordelene af god digitalisering. Digital sundhed skal integreres direkte i strukturer, herunder organisering, uddannelse og finansiering.   

Der er mange modeller til at skabe et mere sammenhængende og samarbejdende sundhedssystem, når det kommer til digital sundhed. Vi har i kortlægningen fundet 62 strukturelle løsningsforslag, som efterfølgende er prioriteret.  

13 anbefalinger til bedre digital sundhed - til gavn for patienter og et presset sundhedsvæsen  

Vigtigere end den enkelte løsningsmodel er de principper, som skal guide opbygningen af fremtidens sundhedsvæsen. De enkelte løsningsmodeller kan diskuteres og vejes i lyset heraf, og derfra udfordres, ændres eller erstattes. På baggrund af kortlægningen har vi fundet, at følgende principper er vigtige for opbygningen af fremtidens sundhedsvæsen: 

1. Fælles retning for digital sundhed skal skabes gennem forpligtende resultatmål og en mere effektiv styreform. Retning og resultatmål for digital sundhed fastsættes politisk og eksekveres af en national bestyrelse med mandat og beslutningskraft.

2. ”Digital først”-princip skal implementeres i udvalgte stadier af borger- og patientforløb. Digital sundhed bliver designkrav i udvalgte borger- og patientforløb. Sundhedsvæsenet får én digital indgang for ikke-akutte tilstande, med online-triagering og behandlingstilbud. 

3. Store hospitaler og kommuner skal have større geografisk ansvar for implementering og udbredelse af borgernær digital sundhed, via 5-10 forpligtende fællesskaber. Fællesskaberne har et samlet ansvar for at skabe gode borger- og patientforløb for borgere i deres geografiske områder, bl.a. ved hjælp af implementering af digitale sundhedsløsninger, og med store organisationer som den største drivkraft.

4. Telemedicinsk populationsansvar skal skabe geografisk lighed i adgang til sundhedsydelser. De forpligtende fællesskaber om digital sundhed får et telemedicinsk populationsansvar for hele det geografiske område, så borgere i både byer og yderområder sikres adgang til sundhed.

5. Lokal implementering af digital sundhed skal støttes af national programorganisation med udgående implementeringsteams. Programorganisationen understøtter lokalt med ekspertviden i digital sundhed, implementering og forandringsledelse og har udgående implementeringsteams.

6. Sundhedsvæsenets gennemgående støttefunktioner (innovation, IT og jura) omdannes til fællesejede koncerner. Central ledelse skal sikre en fælles retning nationalt, mens decentral tilstedeværelse skal sikre lokal understøttelse.

7. Lokale ildsjæle og kliniske miljøer skal understøttes bedre i behovsafdækning og tidlig digital innovation. Ildsjæle og kliniske miljøer skal understøttes bedre i behovsdrevet innovation frem til tidspunktet for produktudvikling, hvorefter løsningen skal løftes ud.

8. Offentligt ejede, borgernære digitale sundhedsløsninger lægges i selskaber, som får et entydigt fokus på udvikling og udbredelse. Offentlige digitale sundhedsløsninger lægges i selskaber (fællesejede, nonprofits eller startups), som får et entydigt ledelsesmæssigt fokus på udvikling og national udbredelse. 

9. Sundhedsfaglig tryghed og uddannelse skal muliggøre ”digital først” ”Digital først” kræver faglig tryghed og digitale kompetencer hos det sundhedsfaglige personale. Det kræver uddannelse, samt at politikere og topledere i sundhedsvæsenet tager ansvar for etiske dilemmaer.

10. Kapacitetsfrigørende digitale sundhedsløsninger skal opprioriteres på den politiske dagsorden. Gennemgribende digitalisering, herunder genbrug af gode løsninger fra udlandet, er det bedste bud på at sikre sundhedsvæsenet i fremtiden. Det kræver politisk fokus og viljestyrke. 

11. Finansierings- og incitamentsstrukturer skal fremme genanvendelse af andres digitale sundhedsløsninger. Digital sundhed indfrier først gevinster ved national implementering, hvilket kræver nutidige investeringer for fremtidige gevinster. Det anbefales at oprette en fond med fokus på medfinansiering af implementerings- og udbredelsesprojekter, samt udfordre eksisterende incitamenter. 

12. Udbudsmodeller skal fremme fælles digital sundhed. Hovedparten af fremtidige udbud skal være fælles, og de skal også inkludere hospitaler og kommuner med færre ressourcer. Udbudsreglerne og anvendelsen heraf moderniseres, så genbrug af andres gode løsninger fremmes.

13. Genbrug af andre landes digitale sundhedsløsninger skal give mere sundhed for pengene. Danmark skal være førende på at oversætte, importere og genanvende gode digitale løsninger fra udlandet, herunder også standarder og metoder.

Lad os i 2024 lægge fundamentet for fremtidens sundhedsvæsen 

Vores rapport, lanceret den 28. november 2023, indeholder 13 anbefalinger, 39 kortlagte barrierer og 62 kortlagte løsningsmodeller. Vores håb er at gøre diskussionen om bedre digital sundhed meget konkret.  

Det er ikke en nem opgave som Danmark står over for. Vi betræder nyt land. Men vi har ikke noget valg, hvis vi skal overkomme manglen på arbejdskraft og den geografiske ulighed. Vi håber, at Sundhedsstrukturkommissionen og dernæst politikerne tør udfordre det bestående og skabe en struktur for fremtidens sundhedsvæsen, som indfrier potentialet i digital sundhed.

Således at 2024 bliver året, hvor en strukturreform lægger fundamentet for fremtidens sundhedsvæsen.